tirsdag den 26. august 2008

Hos dyrlægen.... :o)


Idag har vi været ved dyrlægen.
De skulle begge vaccineres, og have taget blodprøve. Blodprøven var for at tjekke antistoffer for deres Rabies vaccine til deres pas.

Hayli kom først på bordet. Det viste sig, muligvis at være en dårlig idé, for hun hylede og skreg som om nogen prøvede at slå hende ihjel.
-Åh gud, tænkte jeg da jeg fik øje på Crazy der stod nede på gulvet og ventede på at det skulle blive hendes tur. Jeg kom til at tænke på at det måske var dumt at hun overværede dette, da hun jo ellers ikke har været bange for dyrlægen, og kun har været der få gange.
Det skulle sidenhen vise sig at det åbenbart ikke påvirkede hende på nogen måde.... :o))))

Hayli spjættede og skreg så voldsomt så sygeplejersken måtte komme ind og assistere. Først overvejede vi at give hende bedøvelse, for man kan nemt komme til at punktere en blodåre på så lille en hund, når den er så "livlig", men så fik hun en mundkurv på, og så et fast grev, meget fast, og så gik det alligevel. Så'rn en PIVSKID!!!!!

Så blev det Crazys tur, og jeg kunne godt mærke at hun ik var skide stolt over situationen, for hun ville ikke ha en Frolic... :o(
Jeg oplever hende faktisk aldrig bange, men hvis hun alligevel kommer ud for noget som hun ikke lige har set før, eller noget der larmer helt vildt, så som en kæmpe trommel der tromler asfalt eller lign. så bliver hun sådan lidt passiv... aldrig bange eller panisk, men mere sådan rolig og afventende... ret fedt synes jeg!
Og det var sådan hun også opførte sig hos dyrlægen efter hun havde overværet Hayli' s tortur.
Da dyrlægen så undersøgte hende stod hun jo bare fint og roligt.
Så tog han det der stetoskop på, og lyttede på hendes hjerte. -"Hold da op!!!!" Udbrød han.
Jeg blev lidt bekymret, og spurgte om der var vildt gang i den derinde.
Og så svarede han noget som først forvirrede mig, og bagefter gjorde mig vildt glad!!
"Det lyder sgu som en Labrador", sagde han. Jeg spurgte ham hvad han mente med det. " Den er jo total cool den hund, og hun har et rigtig godt og stærkt hjerte, super god lyd - det ska du sgu være glad for", sagde han!
Det er da fedt at få af vide, ik? :o))))

Og hun fik både taget blodprøve og blev vaccineret, uden så meget som at trække benet til sig og uden at sige en eneste lyd. Hun er altså sej.

Og ja, hun er min lille super tøs. Smuk og cool.


.

søndag den 24. august 2008

Udstilling...

Crazy har været på udstilling... Det gik ik som håbet, desværre.

Det kan jo ik overraske nogen at min lille dejlige tæve er lidt for lille....

I kritikken skrev dommeren:
-Good proportioned head, although deep i backskull and lacking i foreface, eye little round. Well placed and used ears, good length of neck, shoulder placement could be better. Spring and depth of rib could be better. Good hind angulation. Tailset a little high. Tail of enough length, very lacking indome. Well presented.
Dommer: Heather Bendelow.

HMMMMM... det var da ok, men hvorfor så kun en 3. præmie.. :o((((((
Der er lidt af kritikken jeg ik helt forstå.
Men man må sige at hun virkelig blev præsenteret super godt. Det var Jeanette fra Kennel Shenaja der præsenterede hende for mig, og det gjorde hun virkelig godt, jeg fik helt tårer i øjnene da Crazy bare stod derinde, helt perfekt. Jeg synes sgu at hun er smuk, min lille prinsesse-pige... hi hi

Og så da Jeanette skulle løbe med hende, så kunne Crazy ikke styre det krudt hun havde i bagdelen længere, ha ha ha... Halen stod lige op i vejret!!!!! Hun så virkelig ud som om hun undrede sig over hvor springene var henne på denne her bane... ;o))))))
Hun mindede om sådan en vallak på græs, der føler sig overbevidst om at den stadig rummer en vaskeægte hingst.

Nå, men vi prøver igen en anden gang, måske vi kan være lidt heldigere ;o)

Nu vil vi tage ud og træne noget agility istedet, det ved man sgu da hvad er!!!! Griner.

Jeg kan desværre ikke sætte billeder på, da mit kamera er i udu, men jeg har nu givet Vicky Bjerring den opgave at hun skal hjælpe mig med at finde et kamera, så jeg håber snat at kunne sætte billeder på bloggen.


.

fredag den 22. august 2008

Gilleleje strand....

I dag d. 21. august kørte Andreas og jeg og hundene til Gilleleje for at besøge min moster og hendes veninde, Kirsten, i et sommer hus de havde lånt denne uge, af Kirstens søn.

ØØJJJ der er lækkert der i Gilleleje!!!

Vi gik en tur på stranden, og Andreas morede sig, og hvinede af fryd over det kolde vand, og de ret store bølger der var den dag.
Jeg har ikke lige noget kamera, men min moster fik taget et par billeder, som jeg håber at kunne lægge her på bloggen.

Vi mødte 2 labrador hunde, så var Crazy' s lykke gjort, for deres ejer havde sådan en lang dims med, som gør at man kan kaste en tennisbold temmelig langt, og så kunne hun løbe sammen med de 2 labradors. Yiiihaaaarrrr!!!



.

Vi kørte hjem samme aften, Andreas og jeg og 2 MEGET trætte hunde. Dejligt.

søndag den 17. august 2008

Crazy træner slalom...

Crazy og jeg er kommet rigtig igang med at træne slalom nu....

Tommy har trænet et par gange med hende, imens jeg har trænet med Olsen, og hun er en lille hurtig tøs.

Hun har haft lidt svært ved at forstå slalom, for hun vil hellere lave noget hvor hun kan løbe hurtigt afsted, men nu er jeg begyndt at træne slalom med "buer" på, og det går fint fremad med forståelsen.
Vi trænede i dag på Hasselgård, med Morten og Lib-Lib, og det gik rigtig godt.

Jeg vil prøve om jeg kan få købt mig et stativ til mit kamera, så jeg kan filme hendes slalomtræning, og så vil jeg se om jeg kan finde ud af at lægge det ind her på bloggen. :o)



.

Så startede jeg min egen blog!!!!!




Endelig gav jeg mig tiden til at sætte mig ned og undersøge hvordan man laver det der blog-halløj!!

:o)

Her er det jo meget nemmere at skrive stævne resultater m.v. ind....

Du kan jo også besøge min hjemmeside hvis du har lyst...


http://www.crazy-hund.dk/








.